Svaneke Børnehus
Indhold
Velkommen
Personale
Forældrecitater
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner
Velkomstfolder
LOG-IN
Forældre Log-in
Personale Log-in
Kontakt
Svaneke Børnehus
Søndergade 31
3740 Svaneke

Tlf.: 5692 4540
E-mail: svanekeboernehus@brk.dk
Åbningstider
Svaneke Børnehus
Mandag06:30 - 17:00
Tirsdag06:30 - 17:00
Onsdag06:30 - 17:00
Torsdag06:30 - 17:00
Fredag06:30 - 16:15
Lørdag00:00 - 00:00
Søndag00:00 - 00:00
Velkommen

Svaneke Børnehus

Hvad kendetegner os

Pædagogisk profil
Svaneke Børnehus ligger i et naturskønt område med skov, strand og marker lige udenfor vores dør. Vi prioriterer at være meget ude i naturen. Svaneke Børnehus er et sted hvor man kan føle sig velkommen og har lyst til at komme igen. Der er en positiv og tryg atmosfære, hvor børn og voksne kan udvikles. I Svaneke Børnehus skal børn og voksne vise respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Børnene lærer at omgås andre mennesker på en hensigtsmæssig måde.
Kommunikationen er præget af åbenhed mellem ansatte og forældre.
I Svaneke Børnehus vægter vi "det hele barn" Det er vores mål i den pædagogiske hverdag at stimulere / udfordre barnet motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt, socialt og kulturelt.
Vi arbejder med de pædagogiske læreplaners 6 temaer, sproglig opmærksomhed og ”Fri for Mobberi”.

Vores hus

Svaneke Børnehus er en integreret institution med børn fra 0 til 6 år i vuggestue og børnehave. Børnene er fordelt i tre grupper efter alder - Myre, Bi- og Græshoppe gruppe.

Vores legeplads

Vi har en stor legeplads med legehuse og gode muligheder for at køre på cykler og spille bold samt en stor sandkasse med klatrestativ og masser af plads til at lege i. Vi har græsområder med gamle frugttræer, gynger, bålplads og rutsjebane. Lige udenfor lågen ligger fodboldbanen som vi også benytter.
Legepladsen er fælles for Svaneke Børnehus og friskolens SFO  så søskende kan lege med hinanden.
Vuggestuen har sin egen legeplads med græsplæne, legehus og sandkasse, men benytter den store legeplads rigtig meget.

Vores nærmiljø

Svaneke Børnehus ligger i udkanten af Svaneke  - Danmarks smukkeste købstad. Vi har kort til hallen, skoven, stranden, kysten og byen og bruger det hele flittigt. 

Ynglings turene er op til Frennegård og se på heste og gå af markvejen ned til Parken eller ud af kyststien mod Årsdale, hvor vi klatrer og hopper på klipper og kommer helt derud hvor vi næsten kan smage bølgerne.

Vi ligger side om side med Svaneke Friskole og SFO. Hver torsdag deltager vi i skolens morgensang.

Mere information

Kontakt Svaneke børnehus på 56 92 45 42. Eller læs mere i vores velkomstfolder her på hjemmesiden.

Har du/I brug for at tale med en forælder og høre om Svaneke Børnehus fra et forældreperspektiv så kontakt Lasse Petersen(formand for forældrerådet) på 21 80 37 33




Årets gang i børnehuset